Wilhelm Marstrands maleri af familien Heiberg fra 1870

Hyggens anatomi

DANSKERNES DYNE. Den er forsøgt eksporteret utallige gange. Men det er aldrig rigtig lykkedes. Dynen som billede på dansk lun- og tryghed i mørket og kulden. Kort sagt animalsk varme. Også kaldet hygge - næsten med stort H. Et begreb, som flertallet af danskerne mener, er så dansk som Dannebrog og den sovende Holger med skægget i bordet. Vi taler meget om hygge, men ved vi, hvad det er? Er den virkelig noget helt egenartet for vor nation? Har hyggen en særlig dansk kode, noget vi ikke kan - eller vil - røbe for udlændinge?

Ordet er i øvrigt slet ikke dansk. Det kommer fra norsk og bliver optaget i det danske sprog i slutningen af det 18. århundrede. Første gang begrebet anvendes i betydningen tilstand eller følelse af velbefindende og hjemlig velvære er af præsten og digteren Claus Frimann i hans "Almuens Sanger" fra 1790. Men han var nordmand - så det tæller lige som ikke.

Vi skal små 75-100 år længere frem i historien, før begrebet får dansk fødselsret og bruges af 'danskere'. Af eksempelvis Chr. Winther og H.C. Andersen. Allerede i 1820'erne gjorde H.C. Ørsted, der bortset fra at være fysiker også havde interesse for sprog, sig overvejelser om begrebet. Nok var ordets lydelige udseende norsk, men indholdet lå snarere på linje med det med det tyske Gemütlichkeit, mente han. Selv om det nok heller ikke er helt dækkende, idet der også ligger en vis portion 'venlighed' heri. Tyskerne har også et andet udtryk, nemlig Heimlich, at være hjemme og lukke verden ude. Hermed er det nært beslægtet med hjemfølelse. At være væk fra hjemmet, borte fra det kendte, er ikke trygt.

Andre, nærliggende fremmedsprog har ingen ord, der helt dækker dette stykke danskhed. Englænderne taler om comfort, snug eller coisiness, der har relation til at gøre sig det bekvemt. Franskmændene taler også om comfort eller intimité. Selv om sprogforskerne har svært ved at fastslå, hvornår hyggen går ind i gængs, dansk tale, er det dog fortsat historisk interessant, hvilke omstændigheder, der skaber et sprogligt begreb.

I 1849 får vi Grundloven, men hvad vigtigere er, har vi før og efter været i krig med tyskerne - i 1848 og 1864. Efter nederlaget i den sidste krig var Danmark blevet et lille land, og dansker-ne rykkede sammen. Hvad udad tabtes skulle indad vindes. Ved petroleumslampens skær. Det er på denne tid, at gårdmandskulturen sejrede over byborgerskabet og hermed vandt kulturelt overherredømme. Hyggen blev som den firkantede bondegård: den åbner sig - indadtil. At blive stærk ved at vende andre og verden ryggen. Den blev vor arv og skæbne i og med, at vi gjorde en dyd og en ideologi ud af hyggen. Etablerede den som et skærmbræt, som ren es-kapisme. Den blev en af de tre, danske gratier. De øvrige er trivselens og tryghedens apoteose. Her blev roden til Janteloven - om ikke at hæve sig over andre - plantet i den danske bondemuld.

HYGGE KOMMER ind på linje med følsomhed, afslapning - og kortsyn. Alt, hvad der er kendt, bliver hyggeligt og rart. Det er overflade og kontrol. Dronningen sagde i sin nytårstale, at "skarptskårne synspunkter og kategoriske krav, dramatiske udtalelser har vi ikke let ved at tage alvorligt, og vi reagerer ofte enten med at fnise eller blive fornærmede". Hyggen bliver dermed til krav om konvention og et forsøg på at undgå konflikt. Derfor diskuterer vi konsensus-søgende danskere ikke som andre nationer. Med diskussion menes på dansk uoverensstemmelser, hvor tonen bliver aggressiv og fjendtlig. Noget ikke-dansk i vor egen selvforståelse. Hygge er det modsatte af intensitet. Mageligheden sat i system, som en del af den danske nationalkarakter. Der må ikke ryge mange finker af panden, når vi hygger os, skønt vi fra tid til anden måske kunne ønske os lidt skarpere kanter. Det er det udglattende. På det jævne. Om livet, der ikke er det værste, man har, har Benny Andersen skrevet indfølt. Og om den danske kaffe, der om lidt er klar. Hans ældre kollega Kjeld Abel havde en lidt anden variant, der gik på at have "fødderne på en borgmesterstang og hovedet i en kop kaffe". Måske akkompagneret af en missionsk klirren af kaffekopperne.

Men ser vi blot et øjeblik på den positive betydning af begrebet hygge kan det også indeholde humor, tolerance og åbenhed. Eksempelvis udtrykket "sådan en hyggelig fyr". Rund og mild, tweedjakke, hængerøv i fløjlsbukser og piberøg. Så er der 'råhygge' på drengen!

Men hyggen er frem for alt en kliché, som vi bruger i flæng, når vi ikke har andre og bedre ord at sætte i stedet. Et "tak-for-i-aften-det-var-hyggeligt" er med den nu afdøde forfatter og kritiker Poul Borum ensbetydende med en noget begrænset oplevelse. "Og branderten bliver unægtelig en anden, hvis stemningen ikke er god, og hvis man ikke får indfriet forventningerne" fortsatte han. Dette er endnu et bevis på, at hygge er et begreb, der bruges i flæng - "nu skal vi hygge os". Der er godt og grundigt gået inflation i ordet. Er hyggen så også merkantil? Er den ensbetydende med lørdagsindkøb af en flaske god vin, et par store bøffer og to pakker af de noprede kondomer i Irma? Kan Ekstra Bladets kontaktannoncer med "sans for hjemlig hygge" oversættes til "fysisk nærvær på lagnet"? Et hyggeligt samleje? Ja, hvorfor ikke? Vel i lige så høj grad som kønsakten kan rumme humor. Omvendt kan man mene, at hygge er intimitetens modsætning; intimiteten er dirrende, farlig, hengivende. Værtshusmiljøet i sin huleagtige dunkelhed er arena for udveksling af amoriner - hjulpet godt på vej af promiller. Men det siges også at gå helt godt i cafeernes spejlglas-akvarier.

I det hele taget forbinder vi ofte noget oralt med begrebet. De gamle vintersolhvervsfester har fundet sted i alle kulturer, til alle tider. I de nordiske lande lukkede man sig inde for fremmede og samledes om lys, mjød, fed mad og glæde. God mad og drikke er fortsat selvindlysende ingredienser i danskernes møde. Den dag i dag kommer gæsten ikke ind over dørtrinnet, før han får stukket et fyldt glas i den ene hånd og skal bruge den tredje til Kims. Værre er det sønderjyske kaffebord med de syv slags småkager. Og på landet må man stadig ikke "bære julen ud" - selv om det betyder indtagelse af klistret kirsebærvin og podernes frembringelser i fedtet marcipan rullet i kakao.

På grønlandsk er det mest almindelige begreb for hygge ilorrisimaarpoq, der indholdsmæssigt dækker at være rask, uden fjender og ikke være vred. I et andet ord indgår fred, at bo et godt sted i et tredje og at hygge om hinanden i et fjerde. Men uanset ordenes forskelligheder var resultatet det samme i det gamle grønlandske samfund: Det var ædegilder med rigelig mad ved tranlampen, hvor man fortalte gode historier. Generøsiteten var overvældende. Som værn mod tristheden i trange tider. Man kunne tåle at sulte, hvis man fornøjede sig, når der var mad nok. På samme niveau var det seksuelle overskud: Glæden ved at give. Manden, der havde været længe væk uden en kvinde, fik tilbudt værtens kone. Kvinderne blev ikke spurgt. Det samme var tilfældet med lampeslukningslegen med frit partnerbytte. Hyggelige fornøjelser som allerede Hans Egede forsøgte at sætte en stopper for.

FOR DANSKE BØRN er hygge lørdagsslik foran fjernsynet sammen med far og mor i sofaen (hvis de vel at mærke bor sammen med begge forældre). For de voksne er det en social foreteelse, noget vi gør sammen med eller ved at spejle os i andre. Om end kortvarigt. For den form for hygge er tidsbegrænset. De færreste af os vil indrømme det lille lettelsens suk, der undslipper os, når gæsterne er gået. Måske fordi vi egentlig hygger os bedst alene. Fordi der netop i dette at være sig selv aldrig bliver tale om et sammenstød med andres meninger. Tiden med den lune passiar og kultiverede samtale i senguldalderen er forbi. Nu snakker vi bare.

Men julen - den er da hyggelig? I Biblen står der ikke et ord om hygge, og nissen er bestemt ikke en hyggelig figur. Nissen var oprindelig af hankøn, ofte ondskabsfuld og et helårsvæsen. Nu er det kun havenisserne, der står ude hele året.

Kan vi skrue op og ned for hyggen? Givet er det, at vi kan give den bedre eller dårligere rammer. Hvide vægge og byggelovens krav om minimumshøjde på to en halv meter er ikke de bedste forudsætninger. En enlig, stærk elpære højt oppe i loftet er ligeledes dræbende for stemningen. Derimod er levende lys en positiv formidler. For lyset kaster bløde skygger, der giver os en mulighed for at gemme os lidt for hinanden. Ild i en åben pejs eller en pind på ovnen tjener samme formål. Det er legitimt at sidde og se ind i flammerne. Og varmen forøger fornemmelse af velvære - af hygge. For kulde gør sig ikke. Vinteren har derfor betydning for danskernes boligindretning. I modsætning til sydeuropæerne opholder vi os langt mere i vore hjem, holder til inden døre i den lange, mørke tid. Og hygger os.

Vi lægger selv koden for hygge ind i vor tilværelse. Lad os bare tage fat på klichéerne: For det kan for den ene være 'ren lysedug' med juleplatter og kgl. porcelænsfigurer, den broderede klokkestreng og det Thorning-Schmidtske kakkelbord. For en anden kan hjemmet være støv-suget for nips, alt er funktionelt og firkantet - måske lidt bart - men hjemmet skal ose af 'god', gerne dyr smag med de originale PH-lamper, i glas forstås, fikse containerfund iblandet de-signermøbler. Kommer den lidt kitchede brølende hjort ved skovsøen - atter - til ære og værdighed eller skal sofastykket være spinkel grafik? Kniber det med ideerne til den selviscene-satte hygge, kan de fås gennem diverse uge- og boligindretningsblade. Tænk blot på 'Bo Bedre's betydning for den hjemlige hygge, hvor det sidste touch var den orange Fiskarssaks skødeløst på sned på sofabordet.

ER STIL hygge? Kan man hygge sig i et udstillingsvindue fra Ikea? Eller går det bedst i plys - selv om det samler en masse støv - med den gamle plaid, det skårede tekrus og de udtrådte hjemmesko? Skal vi søge forklaringen i, at vi har det hyggelig(s)t, når vi har fået stuvet tilstrækkeligt meget sammen, når vi er midt i vores eget rod og rodfæstedhed? Gamle dages stadsestuen var jo ikke videre hyggelig, og i øvrigt lidet børnevenlig.

Kan tøj hygge? I en annonce fra 1925 for mænd med pomade i håret og lidenskabelige sideskilninger hedder det: "Smokingen er et Klædningsstykke, der hverken repræsenterer Selskabslivets Elegance eller Hjemmet Hygge." I dag er 'Silvansmokingen': joggetøjet, sammen med kondiskoene danskernes foretrukne fritidstøj. Den herskende, hjemlige dresscode kræver afslappet påklædning. Til både hverdag og fest. For man skulle jo nødig skille sig ud.

Og et sidste spørgsmål: Kan vi kommandere med hyggen? Svaret må blive bekræftende. En mand berettede således om sin familie, der hver søndag samledes på Nørrebro, hvor moderen stillede an, stram i masken og iført sort med et: "Så hyg da, for helvede". Resultatet blev derefter...